Morten Bruun føler sig mere og mere taknemmelig for EM 1992

Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.

Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.

Bag lågen den 23. december, lille juleaften, gemmer den tidligere Silkeborg-back Morten Bruun sig. 

Bruun, der dagen i dag arbejder som højskolelærer og fodboldekspert hos TV 2 Sport, nåede i sin aktive karriere at notere sig for 11 landskampe. 

Derudover var han en del af den danske landsholdstrup, der i sommeren 1992 skrev Danmarks historie ved at hente EM-guldet med hjem fra Sverige. 

I dette afsnit af bold.dk's julekalender deler Morten Bruun ud af sine oplevelser fra sommeren 92', mens han reflekterer over, hvad EM-triumfen på trods af manglende minutter på banen har betydet for ham.

Radio Sport i en grøn Golf
Morten Bruun tøver ikke et sekund, da bold.dk spørger ham, om han kan huske, hvor han befandt sig, da han fandt ud af, at han var udtaget til EM-truppen i 1992. 

- Det kan jeg meget nemt huske, siger han og fortsætter. 

- Jeg sad i en lille grøn Golf på vej hjem fra Silkeborg. Du kan finde den nøjagtige dato, for det var den dag, hvor Danmark spillede mod resterne af det sovjetiske landshold, der hed SNG, lyder det fra Bruun. 

Datoen, som Morten Bruun refererer til, er onsdag den 3. juni. Her spillede det danske landshold ganske rigtigt en venskabskamp mod SNG. 

Kampen havde været planlagt længe, da det for SNG's vedkommende var oplagt at møde Danmark, inden turen gik til Sverige for at deltage i EM-slutrunden. 

Morten Bruun var ikke en del af truppen, der skulle spille venskabskampen, og det havde han det i første omgang udmærket med. Men det ændrede sig, da Danmark pludselig skulle til EM på et afbud.

- Pludselig var det jo enormt attraktivt at være blandt de 18. Det lå i den grad i kortene, at de 18 selvfølgelig skulle med til EM, og at der så derudover skulle to mere med, siger han. 

Som Bruun husker det, havde han set SNG-kampen hos en kammerat i Silkeborg og var således på vej til Aarhus, hvor han på det tidspunkt boede. 

Mens han sad i sin grønne Golf, lyttede han spændt med på radioen, hvor den endelige EM-trup blev offentliggjort. 

- Jeg hørte Radio Sport, fordi jeg vidste, at den fulde trup skulle udtages. Vi havde jo ikke nogen mobiltelefon, så jeg kunne jo ikke få en SMS, og jeg havde heller ikke været hjemme til at modtage et opkald. 

- Jeg kan huske, at jeg nåede frem til min lejlighed på Fynsgade, inden udtagelsen var blevet læst op, så jeg blev siddende i bilen og ventede. 

- Pludselig nævnte de alle navnene, og der var mit så i blandt. Det kan jeg lige så tydeligt huske. Det var et stort øjeblik, siger Bruun.

Vingegaard-triumf gav flashbacks
Morten Bruun var klar over, at det havde sin pris at komme med i EM-truppen på et af de sidste mandater. 

Den tidligere højreback beskriver selv, hvordan han så frem til at skulle være en del af en slutrunde fremfor at se frem til at skulle spille.

Der er derfor heller ikke tvivl om, at det er selve fejringen af EM-guldet, der står klarest for Morten Bruun, når han tænker tilbage på sommeren 92. 

- Min største oplevelse ved EM-slutrunden var ubetinget hjemkomsten til København. Det overgik jo alt, hvad nogen anden dansk idrætsudøver nogensinde havde og har prøvet. Der er ingen, der har oplevet noget lignende, siger Bruun og retter sig selv.

- Eller jo. Jonas Vingegaard (Vinder af Tour de France i 2022, red.) kan tælles med nu. Han har oplevet det, som vi oplevede i 1992. Det var helt vildt. 

- Da jeg sad og så billederne fra balkonen i sommer, kunne jeg ikke lade være med at tænke på 1992, siger han. 

Bruun husker, at han havde meget fokus på at suge alle indtryk ind fra EM-fejringen i København, da ingen i truppen havde kamera eller mobiltelefon med.

- Jeg sagde på et tidspunkt til Kent Nielsen, at vi bare skulle prøve at huske alt, hvad vi oplevede, mens vi kørte i den her åbne lastbil ind til Rådhuspladsen, for vi ville aldrig komme til at opleve noget lignende. 

- Og det er stadig rigtigt for mig. Jeg kommer aldrig til at opleve noget lignende, siger Bruun.

Taknemmelig frem for stolt
Når Morten Bruun ser på sin landsholdskarriere fra et helikopterperspektiv, vælger han aktivt at bruge ordet taknemmelig frem for stolt. 

Han forklarer, at det handler om det held, der ligger i, at han fik lov til at opleve noget så skelsættende EM-triumfen. 

- Når man kun er med i to år sådan on/off, er det jo ikke sikkert, at man kommer til at opleve noget særligt banebrydende. Det er det, jeg mener med taknemmelighed. 

- At jeg lige skulle være med på landsholdet i den periode, hvor vi oplevede det, som jo ikke kun er den største fodboldbegivenhed, men efter min opfattelse også helt uden sammenligning den største begivenhed overhovedet i Danmark siden befrielsen fra anden verdenskrig, siger han.

Bruun forklarer videre, at taknemmeligheden blandt andet kom til udtryk, da han oplevede, hvordan EM i 1992 var en del af hans børns skolepensum.

Derudover understreger han afslutningsvis, at taknemmeligheden over at have været en del af EM i 1992 stiger for hvert år, der går.

- Da mine børn begyndte at have historie, kom de hjem med historiebøger, hvor der var hele kapitler dedikeret til EM 1992. Det er den del af det, jeg føler en enorm taknemmelighed over. 

- Jeg kan også godt mærke, hvordan det har givet en form for status. Jeg har aldrig fortalt folk, at jeg var med i truppen under EM i 1992, uden at reaktionen har været: 'Hold da op, hvor vildt var det lige?' Og det var også vildt. 

- Der er nogen gange nogle, der synes, at jeg er alt for nøgtern omkring min egen rolle i truppen og på selve holdet, og det må ikke misforstås som om, jeg ikke er taknemmelig for det, for det er jeg helt vildt. Og faktisk mere og mere, som årene går. 

- Den der lille skuffelse over ikke at få spilletid har jo for længst fortaget sig, og så er det jo bare dejligt. Det står som det store fixpunkt i rigtig mange danskeres liv. 

- Jeg tror, at 80 procent af alle danskere stadigvæk vil være i stand til at svare på, hvornår Danmark vandt EM. Og det er jo bare en fed følelse, der aldrig går væk. At man var med i truppen til den begivenhed, afslutter Morten Bruun.