


Sporting står med det ene ben ude af Champions League.
Onsdag aften fik portugiserne således ørerne i Bodø/Glimt-maskinen og tabte 0-3 på Aspmyra Stadion i den første af to ottendedelsfinaler.
Morten Hjulmand tror imidlertid fortsat på avancement i verdens største klubturnering.
- Vi skal stadig analysere kampen og se, hvad vi kan gøre bedre. Men på Alvalade (Sportings stadion, red.) er alt muligt.
- Jeg tror altid på det, siger den danske kaptajn ifølge Record.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 26-årige midtbanekriger ærgrer sig dog over onsdagens resultat, som har besværliggjort missionen en del.
- Vi lukkede to mål ind, hvor vi ikke markerede vores mand i feltet. Vi kendte alt til deres kombinationer, som er rigtig gode.
- Men i anden halvleg skabte vi chancer… og så scorede de og lukkede kampen, lyder det fra Morten Hjulmand.
Returopgøret mellem Sporting og Bodø/Glimt spilles på tirsdag klokken 18:45.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Sporting CP
Bodø/Glimt
Champions League

























