2025-09-24 19:40:26

Moukoko og Claesson sendte FCK videre i pokalen

FC København er videre i Oddset Pokalen på bekostning af Lyngby Boldklub, der blev besejret med 2-0. Youssoufa Moukoko og Viktor Claesson scorede målene for løverne, der afgjorde opgøret i anden halvleg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

LYN

0 - 2

FCK

59'
01
Youssoufa Moukoko
Mål
71'
02
Viktor Claesson
Mål

FC København trådte onsdag aften ind i Oddset Pokalen, da man i tredje runde var på besøg på Lyngby Stadion, men her var modstanderen langt fra en walkover. 

Lyngby er flyvende i 1. division, som de topper, og kom med vind i ryggen fra en 4-0-sejr over HB Køge. I spidsen for mandskabet står i øjeblikket Andreas Bjelland, der tog over efter fyringen af Morten Karlsen.

Bjelland, der som bekendt har en fortid i København, valgte til kampen at lave seks ændringer fra seneste kamp, mens Jacob Neestrup skiftede system fra skuffelsen i Parken, hvor man spillede 3-3 med Silkeborg. Det resulterede blandt andet i debut til Junnosuke Suzuki, der startede i en trebackkæde. 

Indledningsvist var det løverne fra Parken, der viste flest tænder og spillede sig til en del tidlige hjørnespark. Robert fik testet Lyngby-målmand Jonathan Ægidius, der dog afværgede. Lyngby bed også fra sig, da Isak Thorvaldsson fik en hovedstødschance tæt under mål, som han dog dirigerede over overliggeren.  

25 minutter inde i opgøret fik Lyngby tildelt et frispark på en særdeles gunstig position, men Gustav Fraulo bragede den over. På angrebet efter havde Casper Dani Winther en afslutning, der tvang Kotarski ud i fuld længde. Desværre måtte midtbanespilleren lade sig udskifte med en skade kort tid efter. 

Lige før pausen havde Youssoufa Moukoko en enorm chance, som han selv skabte. En bold faldt ned foran den tyske angriber, der tog den bagom støttebenet og sparkede resolut, men igen manglede der skarphed fra den dyrtindkøbte angribers fod. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Moukoko og Claesson sendte FCK videre i pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I anden halvleg kom Lyngby bedst ud fra start, og igen måtte Kotarski ud i en fornem redning for, at FC København ikke skulle komme bagud. I den anden ende var Mads Emil Madsen tæt på at score sit første FCK-mål i to omgange.

Lyngby var generelt fint med i løbet af  kampen, men begik en stor fejl efter en times spil, som bragte FC København i front. Youssoufa Moukoko opsnappede en alt for kort tilbagelægning i Lyngby-forsvaret. Den tidligere Dortmund-angriber bevarede overblikket og sparkede bolden i nettet. Den her gang sad skarpheden der. 

Ti minutter efter blev  føringen til FCK også fordoblet, da Gabriel Perreira forlængede et hjørnespark til Viktor Claesson, der steg til vejrs og pandede bolden i mål til 2-0.

Lyngby havde svært ved at kæmpe tilbage, da de først kom bagud med to. I stedet havde hovedstadsklubben muligheder for at gøre det til 3-0. Moukoko satte indskiftede Jordan Larrson op, men Ægidius reddede bolden højt i målet. 

Også Elyounoussi fik testet Lyngby-keeperen, der dog reddede igen, og det forblev 2-0 til FCK.

Dermed er Jacob Neestrups mandskab videre i pokalturneringen, mens 3. runde blev endestationen for Lyngby Boldklub.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

LYN

0 - 2

FCK

59'
01
Youssoufa Moukoko
Mål
71'
02
Viktor Claesson
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce