Andreas Schjelderup er blevet centrum for en form for mundhuggeri mellem Jose Mourinho og Ståle Solbakken.
Mourinho har for nylig overtaget tøjlerne i Benfica, hvor Schjelderup sjældent spiller fuld tid.
- Han kæmper med det over 90 minutter med intensiteten og at ofre sig i omstillingerne, lyder forklaringen fra Mourinho.
Det har siden fået Ståle Solbakken til at sige, at det er en træners ansvar at give Schjelderup, så han kan blive en spiller, der kan holde til det.
Det kan du læse mere om her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ståle Solbakkens svar er nu nået fra Norge til Portugal, hvor Mourinho er blevet foreholdt det.
- Situationen er enkel, og jeg tror bare, vi skal se på den med lidt etik, så vil vi alle være enige. De fleste landstrænere vil være tilfredse med den måde, jeg ser på situationen mellem klub- og landsholdsspillere.
- Når Benficas spillere tager af sted til landsholdet, vil jeg ikke kommentere på det. Landstræneren er suveræn, og jeg håber, alt går godt, og at de ikke vender tilbage med skader.
- Jeg vil dog sætte pris på, hvis landstrænere holder sig til deres eget arbejde, når spillerne er tilbage i klubben. Jeg forstår ikke, hvordan en landstræner vover at kommentere på en spillers forhold i en klub.
- Jeg er til rådighed for enhver landstræner, der vil kontakte mig, men jeg vil gerne have respekt, når spilleren er en del af klubben og ikke er med landsholdet, siger Mourinho ifølge A Bola.
Benfica skal i kamp søndag aften, hvor de møder Victor Froholdt og co. Du kan se opgøret her på Bold med et Bold+-abonnement.

Benfica
Primeira Liga
Norge


































