Jose Mourinho blev tidligere på ugen fyret i Roma.
Nu kan turen så gå til Saudi-Arabien, hvor han bliver sat i forbindelse med Al-Shabab.
Det skriver flere italienske medier, heriblandt Sky Sport Italia, og der skulle endda være dialog mellem Saudi-klubben og Mourinhos bagland.
Portugiseren skulle nemlig være klar på at tage udfordringen op i Al-Shabab, men han har dog et krav.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mourinho vil have en garanti for, at Al-Shabab kan vise de økonomiske muskler i januar og hente store navne til klubben.
I forvejen er der spillere som Yannick Carrasco og Ever Banega i truppen, men det er ikke nok for The Special One.
Hvis Jose Mourinho får en aftale på plads med Al-Shabab inden onsdag, vil han få debut mod en tidligere klub.
På onsdag tørner Al-Shabab sammen med Roma i en testkamp.

Al-Shabab

























