3F Superliga -Mukhtar-perle gav BIF-sejr i festligt derby
2018-04-15 17:58:17
Foto: Getty Images

Mukhtar-perle gav BIF-sejr i festligt derby

På et frispark i sidste minut blev Hany Mukhtar helten for Brøndby, da de blå/gule i en helt forrygende kamp besejrede FC København med 2-1 på et festklædt Brøndby Stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

21'
01
Peter Ankersen
Mål
66'
01
Robert Skov
Brændt straffe
76'
11
Kamil Wilczek
Mål
90'
21
Hany Mukhtar
Mål

Der var dømt derby på den københavnske Vestegn her til eftermiddag, da guldkandidaterne fra Brøndby fik besøg af de forsvarende mestre fra FC København i Superligaens mesterskabsspil.

De blå/gule havde vundet de tre seneste indbyrdes opgør med 1-0, mens Løverne senest slog lokalrivalerne med 3-1 i pokalfinalen i Parken sidste forår.

Efter otte minutter følte Brøndby sig snydt for et straffespark, da Hany Mukhtar røg i græsset efter en nærkamp med Michael Lüftner. Dommer Jakob Kehlets fløjte forblev dog tavs og spillet fortsatte.

Lidt efter var hjemmeholdet tæt på i to omgange, hvor Kamil Wilczek fik sin afslutning blokeret af Michael Lüftner på stregen.

Fem minutter senere viste FCK’erne en anderledes skarphed i den modsatte ende. Rasmus Falk driblede i feltet, og på bagerste stang dukkede Peter Ankersen op og bragte Løverne på 1-0.

Efter lidt mere end den halve time var FC København tæt på at fordoble deres føring, da Pieros Sotiriou sendte bolden på overliggeren i det lille felt efter et frit hovedstød.

Ti minutter efter pausen var Kamil Wilczek tæt på at udligne, da polakken på akrobatisk manér forsøgte at saksesparke bolden forbi Stephan Andersen i FCK-målet.

I stedet fik FC København muligheden for at udbytte deres føring til 2-0, da Viktor Fischer blev nedlagt af Frederik Rønnow i det kriminelle felt.

Robert Skov fik tilliden fra ellevemeterpletten, men hans hårde venstrebensspark tog overliggeren og hoppede tilbage i spil.

Brøndby blev ved med at trykke på, og Alexander Zorniger prøvede også at holde momentum fra bænken, da Besar Halimi erstattede Kasper Fisker midtvejs i anden halvleg.

Med et kvarter igen lagde Christian Nørgaard en returbold fra et hjørnespark tilbage i feltet med hælen, og det gav et frit hovedstød til Kamil Wilczek, der dog ikke fik fart nok i bolden til at true Stephan Andersen.

Lidt efter formåede polakken dog at få størstedelen af Brøndby Stadion op af sæderne, da Teemu Pukki i højresiden sendte bolden ind i det lille felt, og der svigtede skarpheden hos Wilczek ikke.

Med fem minutter igen var Brøndby-defensiven tæt på at score i eget net, men Benedikt Röcker og Paulus Arajuuri slap med skrækken.

I det sidste minut af den ordinære tid blev en Brøndby-spiller nedlagt lige uden for feltet, og så steg spændingen på Brøndby Stadion.

Hany Mukhtar gik til bolden, og i en flot bue sendte han bolden over muren og fra stregen kunne Stephan Andersen forstenet se bolden snige sig ind under overliggeren. 2-1 til Brøndby og arenaen eksploderede.

Brøndby er dermed alene i spidsen af Superligaen, hvor der er tre point ned til FC Midtjylland, der møder FC Nordsjælland i søndagens sene Superliga-kamp.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

21'
01
Peter Ankersen
Mål
66'
01
Robert Skov
Brændt straffe
76'
11
Kamil Wilczek
Mål
90'
21
Hany Mukhtar
Mål
Annonce

175 kommentarer

Se kommentarer
Annonce