



Torino havde en solid føring på 3-0 med i bagagen, da de torsdag aften mødte ungarske Debrechen i Europa League-kvalifikationen.
Allerede efter godt en halv times spil var det så tydeligt, at det ville blive en formsag for italienerne at avancere.
Simone Zaza og Armando Izzo havde således bragt Torino foran med 2-0, og så skulle alt gå galt, hvis de skulle smide den samlede 5-0-føring.
I anden halvleg fik Haruna Garba reduceret til 2-1, men Andrea Belotti satte trumf på med godt tyve minutter tilbage af opgøret og slukkede al spænding.
Torino avancerer til næste runde af Europa League-kvalifikationen med en samlet 7-1-sejr over Debrechen.
De møder danske Esbjerg fB i næste runde, hvis det lykkes vestjyderne at slå hviderussiske Soligorsk ud i deres møde torsdag aften.
Esbjerg tabte første opgør mod hviderusserne med 2-0.


Esbjerg fB
Debrecen
Torino
Europa League

























