Serie A blev sidste weekend skæmmet af en racismesag med den rutinerede Pescara-spiller Sulley Muntari i en hovedrolle.
32-årige Muntari stod til karantæne i Pescaras kamp mod Crotone i morgen, efter han mod Cagliari forlod banen i protest mod racistiske tilråb mod ham.
Men nu har det italienske fodboldforbund besluttet sig for at ophæve den karantæne, oplyser man i en pressemeddelelse.
- Jeg føler endelig, at nogen har hørt mig. De seneste dage har været meget hårde ved mig. Jeg har været vred og følt mig isoleret, siger Sulley Muntari i en pressemeddelelse udsendt af spillerforeningen FIFPro.
- Det her er en vigtig sejr i forhold til at sende et budskab om, at der ikke er plads til racisme i fodbold eller i samfundet generelt, lyder det videre fra Muntari.
Pescara tabte den omtalte kamp mod Cagliari med 1-0.


Pescara
Serie A





























