2025-03-06 11:56:44

Muselort i kælderen: AaB-køkken lukket midlertidigt

AaB’s kantine er blevet lukket efter besøg af mus. Men man kan være helt rolig. Spillerne skal nok få mad, siger Claus Fallingborg, som er formand for moderklubben AaB af 1885, med et grin. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AaB

1 - 4

FCM

Der er små og store problemer, når man driver en Superliga-klub.

Sådan er det også i AaB, som har haft besøg af uvelkomne gæster. Mus har været forbi, og derfor er kantinen nu blevet lukket. Det er her, hvor klubbens spillere og stab spiser både morgenmad og frokost. 

Fødevarestyrelsen var onsdag forbi på uanmeldt besøg, og her blev der fundet museafføring i kælderen.

Det fortæller Claus Fallingborg, som er formand for moderklubben AaB af 1885, til Bold. 

- Der er en kælder under bygningen, og her blev der fundet museekskrementer. Derfor har vi lukket det hele ned, og så bliver der gjort grundrent i dag, siger han. 

Og selvom det selvfølgelig ikke var en fed nyhed at få, så virker det til, at problemet hurtigt er løst. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Muselort i kælderen: AaB-køkken lukket midlertidigt
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger, og så kigger de forbi igen i morgen, hvor de tjekker, om der er styr på det.

- Det er altid træls at få ekstra arbejde, men vi har selvfølgelig valgt at tage det ekstra arbejde, fordi vi vil heller være sikre end at lave nogle ulykker.

Og hvis man bekymrer sig om, hvorvidt AaB-lejren nu skal gå at sulte hele dagen, så kan man være helt rolig. 

- Spillerne kommer ikke til at mærke noget. Vi har styr på morgenmad og frokost til dem. Det er blevet sat på skinner, så de får det mad, de skal have.

- Vi bestiller noget udefra de her par dage, så de får den kost, de skal have. Så de går hverken sultne til eller fra træning. Det er vigtigt for os, siger han med et grin.

AaB er i skrivende stund nummer ni i Superliga-tabellen med seks point ned til nedrykningsstregen. 

I de to kommende kampe hedder modstanderne henholdsvis FC Midtjylland og Sønderjyske, hvorefter rækken bliver delt op i to. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AaB

1 - 4

FCM

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce