3F Superliga -Mystik om forsvarsspillers fremtid i OB
2020-08-31 08:45:50
Foto: Getty Images

Mystik om forsvarsspillers fremtid i OB

Michael Hemmingsen fortæller i en OB-podcast, at Jørgen Skjelvik er i OB til 2023, men nordmanden slår fast, at parternes aftale kun gælder året ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB hentede i vinter Jørgen Skjelvik på en étårig lejeaftale fra amerikanske LA Galaxy, men backens fremtid i Ådalen er der tilsyneladende tvivl om.

Umiddelbart efter lejeaftalen blev præsenteret, var der forlydener om, at OB allerede havde en permanent kontrakt klar til Skjelvik, og i OB-podcasten Stemmer fra Ådalen fortæller OB-sportschef, at nordmanden er i klubben til 2023.

- Skjelvik er her, og det er han også fra næste år. Han er i OB til 2023. Det har hele tiden været meningen, for han har et højt niveau og kan bidrage med sin alder og erfaring fra de steder, han har været. 

- Vi glæder os til at se, at han får endnu mere succes, sagde sportschefen ifølge fyens.dk i Stemmer fra Ådalen.

Skjelvik er dog ikke enig i, at samarbejdet er forlænget og pointerer, at aftalen kun gælder til udgangen af 2020.

- Nej, det er ikke helt korrekt. Aftalen er stadig kun året ud, og så må vi se, hvad det bliver til. Min agent er på bolden, og så får vi se, siger Skjelvik til fyens.dk.

Nordmanden fortæller videre, at han løbende er i dialog med OB og LA Galaxy om, hvad der rører sig af interesse.

29-årige Skjelvik har hidtil spillet ti kampe i OB-trøjen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce