Der er aldrig stille omkring Andre Onana - heller ikke i disse dage.
For Manchester Uniteds camerounske målmand skulle have spillet to kampe på 24 timer på to forskellige kontinenter, men den plan gik i vasken, da hans tur fra Manchester til Elfenbenskysten endte med at tage 16 timer.
Bare fire timer efter Manchester Uniteds 2-2-kamp mod Tottenham søndag rejste han fra England i privatfly.
27-årige Onana nåede trods en masse kaos med sit fly frem til Yamoussoukro, hvor Cameroun spillede første kamp ved Africa Cup of Nations mod Guinea selvom hans fly blev omdirigeret til hovedstaden Abidjan.
Tre timers køretur blev Andre Onana herefter tvunget ud på, men da han endelig nåede frem, var det til beskeden om, at landstræner Rigobert Song ikke ville inkludere ham i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det melder engelske Mirror at vide.
I stedet stod United-keeperens fætter Fabrice Ondoa i kampen mod Guinea, som endte 1-1, og det faldt angiveligt ikke i god jord hos Onana.
Efter opgøret er et billede af Onana sammen med den senegalesiske tidligere fodboldspiller El Hadji Diouf dukket op, hvor det ligner, at Diouf står og beroliger en oprørt Onana.
Episoden er ikke den første kontroversielle mellem målmanden og Cameroun, da han i 2022 blev sendt hjem fra VM i Qatar af Rigobert Song efter et skænderi.

Africa Cup of Nations
Cameroun



































