2. Division -Næstved-boss: Sværeste transfervindue indtil nu
2017-09-01 16:47:01
Foto: Eva Winnicki

Næstved-boss: Sværeste transfervindue indtil nu

Næstved har haft et særdeles travlt transfervindue, hvor flere af holdets profiler har været eftertragtede, og sportschef Jesper Frisenholm glæder sig over, at det er slut for denne gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter nedrykningen til 2. division har interessen for Næstveds profiler været stor i sommerens transfervindue. 

Næstved har dog sagt nej til tilbud på blandt andet Daniel Norouzi, Kristoffer Munksgaard og Jesper Christianen, og klubbens sportschef glæder sig over, at transfervinduet nu er slut. 

- Der er slet ingen tvivl om, at det her har været det sværeste transfervindue at komme igennem. Dels har vi skåret 40 procent i vores budget, og samtidig har vi fået bud på fire profiler, som vi har holdt fast i, selvom de har haft et ønske om at komme videre, siger Frisenholm til sn.dk.

- Det har krævet en masse samtaler mellem spillerne og trænerteamet, men det virker som om, at de involverede spillere nu har affundet sig med, at det er i Næstved, at de skal spille i efteråret. Det har givet noget ro, og det har givet et løft på banen.  

Næstved har fået en blandet start på sæsonen i 2. divisions pulje 1, hvor holdet eftger fire kampe står noteret for seks point. Næste opgave er lørdag, hvor B 93 venter på udebane.


Foto: Eva Winnicki

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0