2. Division -Næstved forlænger med forsvarsprofil
2017-09-22 08:43:01
Foto: Eva Winnicki

Næstved forlænger med forsvarsprofil

Næstved har forlænget kontrakten med forsvarsprofilen Jesper Christiansen, hvis nye aftale løber til sommeren 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næstved formåede over sommeren at holde på forsvarsspilleren Jesper Christiansen, som der ellers var bud efter.

Nu ser Næstved også ud til at kunne holde på Christiansen, da han netop har forlænget sin kontrakt til 2020.

- Jesper viste i 1. division, at han var en af de bedste forsvarsspillere i rækken, så jeg er helt overbevist om, at Jesper har potentialet og niveauet til at spille Superliga på sigt. Det er der slet ingen tvivl om, siger Næstveds sportschef Jesper Frisenholm til Sjællandske.

- Derfor er det også helt vildt vigtigt, at vi har fået en forlængelse med Jesper forhandlet på plads. Det betyder, at vi har sikret en styrmand i forsvaret. Han er måske ikke den der råber højest, men han skaber noget ro, og de andre bliver bedre af at spille ved siden af Jesper.

26-årige Christiansens kontrakt med Næstved stod til at løbe ud efter sæsonen.


Foto: Eva Winnicki

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0