Milas Schwensen skal i fremtiden trække i Næstved Boldklub-trøjen.
CampoBet 2. divisionsklubben oplyser på sin hjemmeside, at de har indgået en aftale med den 22-årige offensivspiller.
Milas Schwensen skifter til klubben på en fri transfer, efter han forlod Nykøbing FC efter den forgangne sæson.
- Vi vil gerne være stedet, hvor de største talenter i regionen får chancen for at bygge en fornem karriere. Når vi tager en spiller som Milas ind i folden, er det fordi vi også ser potentialet i spillere i starten af tyverne.
- Vi har tidligere hentet spillere som Mileta Rajovic og Mads Agger, der måske var dømt ude af øverste niveau, og gjort dem til topspillere. Det samme tror vi på med Milas, siger sportslig ansvarlig i Næstved Boldklub Peter Dinesen til klubbens hjemmeside.
Næstved Boldklub åbner den nye sæson den 1. august mod FC Roskilde.


Næstved Boldklub
CampoBet 2. division




































