Næstved har haft gang i en stor udrensning denne sommer, men nu er sommerens første tilgang på plads.
19-årige Tinus Olesen, der tidligere har repræsenteret Danmark blandt andet i U18-regi, er ny mand i 2. divisionsklubben.
Det bekræfter Næstved Boldklub på deres hjemmeside.
- Tinus er en spændende spiller, som vi har fulgt tæt. Han har nogle stærke offensive kvaliteter, og vi ser et stort udviklingspotentiale i ham. Han er hurtig, driblestærk og har en god afslutningsfod.
- Vi glæder os til at arbejde med ham og hjælpe ham videre i sin udvikling, fortæller sportslig ansvarlig Peter Dinesen i Næstved Boldklub til klubbens hjemmeside.
Tinus Olesen nåede at spille 28 kampe for Young Boys i 3. division.
Olesen har foruden tiden i Young Boys FD også været en del af Sønderjyskes akademi.


Næstved Boldklub
CampoBet 2. division
CampoBet 3. division
Young Boys FD
































