Danmark -Næstved skriver med Mathias Andersen
2018-01-22 21:28:26
Foto: Joan Barløse, FC Fredericia

Næstved skriver med Mathias Andersen

Mathias Andersen har gjort det så godt under prøvetræningen med Næstved, at han nu har fået kontrakt med klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næstved har i de første ugers træning i 2018 haft den unge offensivspiller Mathias Andersen til prøvetræning, og nu har Andersen fået kontrakt med klubben.

Sjællandske skriver, at 21-årige Andersen og den sydsjællandske 2. divisionsklub er blevet enig om en aftale, som gælder til sommeren 2019.

- Det har virkelig set lovende ud med Mathias her i den forgangne uge, og det er en spiller, som jeg allerede i sommerpausen var interesseret i, siger sportschef Jesper Frisenholm til Sjællandske.

- På daværende tidspunkt var HIK ikke indstillet på at slippe ham, men nu er muligheden opstået, og det er lidt en klassisk case for os. Det er en spiller med et kæmpe uforløst potentiale, som vi håber på at kunne forløse her i klubben.

Luka Dumic, som også har været til prøvetræning i Næstved, får ikke kontrakt i denne omgang.


Foto: Joan Barløse, FC Fredericia

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0