Walid Cheddira får heller ikke i denne omgang lov at konkurrere om pladserne i Napolis frontkæde.
Angriberen blev tidligere på torsdagen kaldt tidligt hjem fra sit lejeophold hos Sassuolo, men nu er han allerede blevet udlånt igen – denne gang til Lecce.
Klubben melder på sin hjemmeside, at Cheddira er hentet for resten af sæsonen, og aftalen indeholder også en købsoption.
Den italienske journalist Nicolò Schira skriver, at denne ligger på fire millioner euro – svarende til i omegnen af 30 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheddira kom til Napoli i sommeren 2023, men har udelukkende spillet to førsteholdskampe i den blå trøje, fordi han er sprunget fra det ene lejeophold til det andet.
Således har den italienskfødte marokkaner tørnet ud for Frosinone, Espanyol og førnævnte Sassuolo de seneste tre sæsoner, inden Lecce nu bliver fjerde klub, der skal forsøge at få gang i frontløberen.
Walid Cheddira får rygnummer 99 i Lecce.
🚨 Excl. - #Lecce will have an option to buy for €4M to Walid #Cheddira on a permanent deal. #transfers https://t.co/NKU8ihE31Q
— Nicolò Schira (@NicoSchira) January 22, 2026

SSC Napoli
Lecce
Serie A


































