Serie A -Napoli haler ind på Juventus efter comeback
2018-04-18 22:41:59
Foto: Getty Images

Napoli haler ind på Juventus efter comeback

Napoli tog onsdag aften en 4-2-sejr hjemme over Udinese og haler dermed ind på Juventus, der blot spillede 1-1 mod Crotone.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 33. runde

FT

SPA

0 - 0

CHI

Napoli skulle onsdag aften bruge en sejr for at gøre sig forhåbninger om at hente Juventus i toppen af Serie A.

Napoli mødte på hjemmebane Udinese, der var uden Jens Stryger Larsen i truppen.

Favoritterne fra Napoli skulle dog få sig lidt af en overraskelse fem minutter før pausen. En Udinese-omstilling endte til sidst med, at et fladt indlæg blev sendt til bagerste stolpe, hvor Jakub Jankto kunne snige bolden i mål til 1-0 til udeholdet.

I første halvlegs overtid skulle hjemmeholdet dog få udlignet. Lorenzo Insigne modtog bolden på kanten af feltet, vendte rundt og lagde bolden fladt ind langs den ene stolpe.

Kort efter pausen skulle Udinese dog igen komme i front. Svenske Svante Ingelsson Ingelsson nede først på et indlæg i feltet og sparkede bolden fladt ind bag Pepe Reina i Napoli-målet.

Napoli lod sig dog ikke kue, og herefter fulgte et tungt pres mod Udinese-målet.

Med knap en halv time igen steg Raul Albiol op på et hjørnespark og headede bolden i kassen til 2-2, og fem minutter senere opsnappede Milik en løs bold i feltet og gjorde det til 3-2 til hjemmeholdet.

Det skulle også blive 4-2, og det var igen efter et hjørnespark. Callejon sendte bolden hårdt indover, og så kunne Tonelli stige til vejrs og torpedere kuglen i kassen.

Andetsteds fik Serie A's førehold Juventus blot 1-1 ude mod Crotone. Alex Sandro bragte ellers mestrene i front efter et fint hovedstød.

Crotones Simy ville det dog anderledes, og efter 65 minutter udlignede han efter et akrobatisk saksespark til slutresultatet 1-1.

Aftenens resultater betyder dermed, at Juventus nu har et forspring på blot fire point ned til Napoli.

I et par af aftenens øvrige kampe spillede SPAL 0-0 hjemme mod Chievo, mens Sassuolo vandt med 1-0 ude over Hellas Verona.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 33. runde

FT

SPA

0 - 0

CHI

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce