

Rasmus Højlund var tirsdag tilbage i aktion efter at have misset de seneste tre kampe med en muskelskade.
Den danske angriber startede på bænken for Napoli i opgøret mod Lecce, men blev skiftet ind med en halv time tilbage.
På bænken havde han ikke haft noget at varme sig eller ærgre sig over, men han kunne til gengæld juble, da Lecces Francesco Camarda efter 55 minutter brændte et straffespark.
Juble kunne danskeren også syv minutter efter sin indskiftning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her sendte David Neres et indlæg ind i panden på Frank Anguissa, som stangede bolden i mål til 1-0 for Napoli.
Det endte med at blive kampens eneste scoring, hvorfor Napoli vandt kampen 1-0.
Sejren sender Napoli op på 21 point efter ni kampe, hvilket betyder, at klubben indtager førstepladsen i Serie A. Lecce ligger nummer 16 med seks point.

SSC Napoli
Lecce
Serie A





































