

Nicolas Mortensen har med syv mål for Öster IF denne sæson spillet en afgørende rolle i klubbens håb om oprykning til Allsvenskan.
Med to kampe tilbage af sæsonen var håbet stadig i live, og derfor krævede det en sejr hjemme over Ljungskile lørdag eftermiddag.
Nicolas Mortensen sad ude for Öster IF, og i stedet ledte hans danske kollega Marc Rochester Sørensen an på den centrale midtbane.
Herfra kunne den tidligere Silkeborg og HB Køge-spiller se sit mandskab blive en mand i overtal, da gæsternes Linus Dahl så rødt efter 70 minutter.
På trods af en mand i overtal formåede Öster IF ikke at sende bolden i kassen, men det lykkedes til gengæld for gæsternes Filip Karlin, der scorede til kampens slutresultat 1-0 seks minutter før tid.
Nederlaget betyder, at Öster IF nu er syv point bagved Jönköpings Södra på tredjepladsen med én kamp tilbage af sæsonen, hvorfor oprykningen til Allsvenskan nu endegyldigt er løbet ud i sandet for klubben.


Ljungskile
Östers IF
Superettan






















