Han var øverst på Wolfsburgs ønskeliste.
Men Jacob Neestrup skifter ifølge Bolds oplysninger ikke til Bundesliga-klubben denne sommer.
Bold kunne fredag afsløre, at FC København havde afvist et bud fra Wolfsburg-chefen Peter Christiansen, der gik benhårdt efter at hente den danske cheftræner til klubben.
Men de danske mestre havde ingen intentioner om at slippe Jacob Neestrup, og det har i sidste ende fået 'PC' til at gå med sit andetvalg.
Som Tipsbladet skriver mandag, er den succesfulde Go Ahead Eagles-træner Paul Simonis således meget tæt på at lande det attraktive cheftrænerjob i det tyske.
Det er kun formaliteter, der mangler, før den 40-årige hollænder kan skrive under på en aftale med Wolfsburg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold har de seneste måneder beskrevet Bundesliga-klubbens store interesse i Jacob Neestrup, der for nylig kunne fejre The Double med FC København for anden gang på bare tre sæsoner.
I sidste uge gjorde Peter Christiansen alvor af interessen, da han henvendte sig til Sune Smith-Nielsen og co. med henblik på at få fingrene i den 37-årige cheftræner.
Men svaret var klokkeklart nej.
Dertil er Jacob Neestrups betydning i FC København for stor, og den sportslige ledelse i den danske hovedstad havde derfor ingen intentioner om at lade ham gå.
Dermed tyder alt på, at FC Københavns cheftræner bliver, hvor han er.
Jacob Neestrup har kontrakt med FCK frem til sommeren 2029.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Wolfsburg
3F Superliga

























