2025-12-09 21:09:07

Neestrup har stadig CL-ambitioner: Et frækt spørgsmål

Jacob Neestrup mener fortsat, at FC København har noget at gøre i Champions League på trods af den svære situation og insisterer på, at hans kriseramte mandskab kommer til at jagte miraklet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Villarreal
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

VIL

2 - 3

FCK

Er Champions League bare blevet noget, der skal overstås for FC København?

Fire point efter de første fem runder i ligaspillet og tre resterende opgør mod storklubber kunne måske få nogen til at tænke det.

Men ikke Jacob Neestrup. Faktisk synes de danske mestre cheftræner, det er frækt overhovedet at stille det spørgsmål.

Det gør han klart over for Bold forud for onsdagens opgør mod Villarreal.

- Vi kommer til at spille vores chance. Der er vel ikke nogen i FC København, der er blevet for store til at spille Champions League-kampe? Det er jeg i hvert fald ikke, selvom det ser svært ud.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Neestrup har stadig CL-ambitioner: Et frækt spørgsmål
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

- Hvis vi ikke kan blive nummer 24, vil jeg også hellere blive nummer 25 end 28. Jeg synes, det er frækt at sætte spørgsmålstegn ved, om vi har mere at udrette i den her turnering.

- Selvfølgelig har vi det, og selvfølgelig har vi også det, hvis vi ikke skulle vinde i morgen mod Villarreal. Det har vi i forhold til vores stolthed, vores fans og i forhold til dansk fodbold. Vi har alt at spille for, uanset hvad der sker, slår Jacob Neestrup fast.

Stadig i live
De danske mestre lå inden femte spillerunde nummer 29 i Champions League-tabellen, og der skal derfor en del point på kontoen, hvis FCK skal blive blandt de bedste 24 mandskaber og spille sig videre fra ligaspillet.

Men det kommer løverne til at gå benhårdt efter at opnå.

- Det bliver en svær kamp. Det er en finale for dem, men det er også en finale for os. Det er vores mulighed for at få tre point midt i en meget, meget svær tid.

Det ville faktisk betyde, at vi vil stå et rigtig godt sted i Champions League-kampagnen – ikke bare et gennemsnitligt sted, men et rigtig godt sted, hvis vi kan vinde i morgen.

Samme opfattelse har William Clem, der på tirsdagens pressemøde i Villarreal understregede, at alle i FCK er klar over, at chancen for at gå videre stadig er der.

- Alle på holdet ser rigtig meget frem til at spille kampen. Champions League-opgør er altid specielle, og vi ved, at vi stadig er i live.

- Det bliver endnu sjovere at spille kampene i januar, hvis vi får et resultat herfra. Vi er godt klar over, at det ser svært ud, men vi kommer til at gå efter det.

Udover Villarreal venter der to svære opgør i begyndelsen af det nye år, når FC København skal op imod Napoli i Parken, inden de i sidste spillerunde møder FC Barcelona på udebane.

Opgøret mellem Villarreal og FC København spilles på Estadio de la Cerámica onsdag klokken 18.45.

Podcast Cover

Brøndby nede på jorden igen

Hattrick | Afsnit 15

Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen. 

Læs mere
-19:26

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

VIL

2 - 3

FCK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce