2025-11-02 06:00:00

Neestrup roser FCK-scouts: De fandt Kevin Diks

Jacob Neestrup er svært begejstret for Yunnosuke Suzuki, der på kort tid i FC København har vist sig som den perfekte afløser for altmuligmanden Kevin Diks.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCK

3 - 2

FCF

21'
10
Viktor Claesson
Mål
49'
11
Gustav Marcussen
Mål på straffe
55'
21
Youssoufa Moukoko
Mål på straffe
77'
31
Junnosuke Suzuki
Mål
84'
32
Oscar Buch
Mål

Gennem flere sæsoner var Kevin Diks ham, der kunne løse nærmest hver en opgave i FC København.

Han efterlod derfor også et stort hul, da han i sommer skiftede til Borussia Mönchengladbach.

Men nu hedder FCK’s altmuligmand Yunnosuke Suzuki.

Lørdag aften var den japanske forsvarsspiller igen blandt løvernes bedste, da FCK endte med at sikre sig en tiltrængt 3-2-sejr over FC Fredericia i Parken.

Efterfølgende var cheftræner Jacob Neestrup hurtig til at klappe i hænderne over Suzuki og dem, der fandt ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup roser FCK-scouts: De fandt Kevin Diks
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi må rose scoutingafdelingen. De fik en opgave, og det var, at de skulle finde Kevin Diks. De skulle finde én, der kan spille hele lortet dernede, og der har vi fundet den perfekte spiller.

Yunnosuke Suzuki kom sågar på tavlen lørdag og scorede sit første mål for klubben, da han var med til at sikre københavnerne sejren.

Den store succes er tilmed kommet på trods af, at japaneren fik en svær start i FCK, efter at han pådrog sig en skade i sin sidste kamp for sin tidligere klub, Shonan Bellmare.

- Det er en voldsomt intelligent spiller. Han var ude med en ankelskade i to måneder, da han kom hertil. Han kan ikke et ord engelsk. Der er langt fra Tokyo til København, hvor han er væk fra sin familie, og alligevel går han og er en så stærk relationel spiller med en stor taktisk overbevisning, siger Neestrup og fortsætter:

- Det vidner om en meget klog, ung mand. Jeg synes allerede nu, vi kan se, at det er en spiller, som vi kommer til at få meget stor glæde af i de kommende sæsoner i FC København.

Nu mangler han blot lige at få styr på det engelske sprog, lyder det med et smil fra Jacob Neestrup, der samtidig glæder sig over, at Suzuki flere gange er blevet kåret til kampens spiller i Parken.

- Hvis jeg beder ham om at løbe til højre, så løber han i hvert fald ikke til venstre. Skal vi ikke bare sige det sådan? 

- Han passer sit arbejde rigtig godt, og det er dejligt at se, at fansene - i en ellers svær tid - har taget ham til sig. Det er jeg sikker på, at han sætter stor pris på.

Yunnosuke Suzuki får mulighed for at fortsætte sin gode form tirsdag aften, når FC København møder Tottenham i Champions League.

Podcast Cover

Brøndby satser stort på Ejdum

Hattrick | Afsnit 139

Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.

Læs mere
-16:18

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCK

3 - 2

FCF

21'
10
Viktor Claesson
Mål
49'
11
Gustav Marcussen
Mål på straffe
55'
21
Youssoufa Moukoko
Mål på straffe
77'
31
Junnosuke Suzuki
Mål
84'
32
Oscar Buch
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce