



Skuffelsen stod malet i ansigtet på Jacob Neestrup efter FC Københavns kamp mod FC Fredericia i Superligaen.
I Parken havde FCK's fans regnet med, at man endelig ville få en sejr i Superligaen, men den dårlige stime uden sejre steg nu til hele otte kampe i streg.
FCK tabte med 1-2 til FC Fredericia, og det var ikke en sjov oplevelse for Neestrup.
- Det gør selvfølgelig ondt. Det er jeg dybt frustreret over. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Det er vel egentlig det, som jeg kan sige til det helt kort, siger Jacob Neestrup.
FC København havde store problemer fra kampens start.
Artiklen fortsætter efter billedet

15 minutter endte med at blive skæbnesvanger for værterne, da FC Fredericia chokerede Parken og leverede to scoringer ved Sofus Johannesen og Friday Etim.
I denne periode kunne Neestrup se, at den var helt gal med FCK-spillerne.
- Jeg synes, at vi fik arbejdet os stille og roligt ind i tingene. Det øjeblik, de scorede til 1-0. var ti sekunder efter vores egen store mulighed, hvor vi begyndte at lægge dem under noget, der minder om et tryk, uden at det er godt.
- Efter 0-1-scoringen blev vi for lange. Vi begyndte at panikke. Vi blev handlingslammet. Vi lignede det, som vi er: Et hold uden selvtillid på det tidspunkt.
Efter pausen var der fremskridt at spore hos FC København, da man i perioder moste FC Fredericia.
Men det var ikke nok i den store skuffelse.
- Det blev selvfølgelig bedre i anden halvleg. Der var så et andet problem, og det var, at bolden ikke ville ind de 6, 7, 8 gange, vi havde muligheden for det.
Det var Youssoufa Moukoko, som reducerede for FC København til 1-2 på et straffespark i det 96. minut.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































