Det er ikke nemt at løfte arven efter Kamil Grabara i FC København.
Bare spørg Nathan Trott og Theo Sander.
Det lignede ellers, at førstnævnte skulle påtage sig opgaven, da han efter en god sæson i Vejle blev præsenteret i den danske hovedstad i sommer.
Men i efteråret fik Jacob Neestrup en fornemmelse af, at der var brug for et skift og gav derfor purunge Theo Sander chancen. Lige indtil Trott var tilbage i FCK-buret i de sidste tre kampe af 2024.
Men det har ikke fjernet et tydeligt problem hos FCK, og det er ikke blevet mindre af, at cheftræneren har skiftet mellem to målmænd.
Alligevel fortryder Jacob Neestrup ikke noget.
- Jeg tog en beslutning, som ikke var nem. Men grunden til, at jeg altid kan lægge hovedet på puden om aftenen med ro i sindet, er, at alle beslutninger, jeg tager - let som svær - er, hvad jeg oprigtigt mener, er det bedste for holdet.
- Der er ikke noget, jeg fortryder. Hvis jeg har en mavefornemmelse eller en analyse, der konkluderer, at der skal ske et skifte eller en ændring et sted på banen, så er jeg forpligtet til at gøre det, og så må andre vurdere på de beslutninger, jeg tager, siger han til Bold.
Er du tilfreds med den gruppe af målmænd, du har lige nu i forhold til at kunne vinde et dansk mesterskab?
- Jeg står to steder i et transfervindue. Jeg giver mine meninger til kende og samarbejder stærkt og tæt med min sportsdirektør.
- Ellers er mit største bidrag i transfervinduet at forbedre de spillere, der er i FC København. Du kan rykke rigtig meget på fire ugers træning, og det er mit største bidrag, siger cheftræneren.
I et stort interview med Bold sætter Jacob Neestrup ord på et svært 2024, hvor han var igennem sit første store stormvejr. Det kan du læse lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































