Det blæser næsten altid omkring Jacob Neestrup.
Siden han en septemberdag i 2022 satte sig i cheftrænerstolen i FC København, har stormen fulgt ham.
Dengang overtog han et kriseramt hold, der lå nummer ni i Superligaen og haltede efter konkurrenterne.
Kritikerne tvivlede på ham - ikke mindst fordi han som klubbens yngste træner nogensinde fik ansvaret uden den erfaring, nogle mente var nødvendig.
Siden har han været igennem både op- og nedture. Trofæer og Champions League-succes. Nederlag og heftige diskussioner i pressen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hele vejen igennem har Jacob Neestrup stået i orkanens øje - med skarpe holdninger og et blik, der sjældent viger. Men nu stormer det som aldrig før.
- Den her modgang er den største, jeg har haft. Det har jeg hverken prøvet i Viborg eller i FC København tidligere. Jeg kan også mærke, at det er anderledes den her gang, siger han til Bold.

FC København
3F Superliga