3F Superliga -Nelsson er historiens dyreste SL-handel
2019-07-05 10:30:57
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Nelsson er historiens dyreste SL-handel

Victor Nelsson til FC København er den største handel nogensinde mellem to Superliga-klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Victor Nelssons skifte fra FC Nordsjælland til FC København er den dyreste handel nogensinde mellem to Superliga-klubber.

Ekstra Bladet melder om en pris på 27 millioner kroner, og han er dermed den største handel internt i dansk fodbold.

Her er bold.dk's liste over de fem største handler nogensinde mellem to Superliga-klubber ud fra de troværdige transfer-informationer, der er tilgængelige:

Victor Nelsson – 27 millioner kroner

Den 20-årige forsvarsspiller har ifølge Ekstra Bladet kostet FC København 27 millioner kroner, og det gør ham til den dyreste spiller handlet mellem to danske Superliga-klubber. FC Nordsjælland kalder selv handlen den største - uden dog at nævne et beløb.

Jonas Borring – 21 millioner kroner

Jonas Borring var indtil Victor Nelsson den dyreste spiller handlet mellem to Superliga-klubber. I 2008 kostede han ifølge Fyens 21 millioner kroner, da han skiftede fra OB til FC Midtjylland.

Ulrik Laursen – 18 millioner kroner

Da Ulrik Laursen i 2008 skiftede fra OB til FC København var det for 18-19 millioner kroner, skrev Fyens dengang. Ekstra Bladet meldte om en pris på 18 millioner kroner.

Jens Stage – 18 millioner kroner

FC København hentede tidligere på sommeren Jens Stage i AGF til en pris på op til 18 millioner, skrev Ekstra Bladet. AGF kan dog ende med at tjene op til 25 millioner kroner inklusiv bonusser, har stiften.dk tidligere erfaret.

Morten Nordstrand – 15 millioner kroner

Morten Nordstrand skiftede i 2007 fra FC Nordsjælland til FC København for 15 millioner kroner ifølge Ekstra Bladet dengang.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce