




Det tyrkiske mesterskab kunne tirsdag aften blive afgjort, hvis Galatasaray evnede at besejre Ankaragucu på eget græs.
Indeværende sæson i Süper Lig er blevet martret af den forfærdelige jordskælvskatastrofe i landet tilbage i februar, som har tvunget klubberne Hatayspor og Gaziantep til at trække sig.
Dermed er sæsonen blevet færdiggjort med 17 klubber, og sæsonen ville slutte på et 35 kampe - altså et ulige antal.
Derfor kunne Galatasaray sikre endnu et mesterskab i rækken, hvis der var en sejr at hente mod Ankaragucu, og den gik Istanbul-klubben benhårdt efter.
Allerede efter syv minutters spil var brandvarme Mauro Icardi på pletten, da han omsatte Milot Rashicas indlæg til en 1-0-scoring.
Målet var Icardis femte i tre kampe, og den formstærke argentiner skulle sørge for at putte endnu et af slagsen på tavlen i kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først skulle Ankaragucu imidlertid drille forhåndsfavoritterne, da angolske Milson snød Gala-bagkæden og udlignede til 1-1 efter et kvarters spil.
Syv minutter før pausen var der dog igen en scoring til Icardi, da Kerem Akturkoglu fandt den 30-årige argentiner med en løftet pasning, og så stod kampen 2-1 i pausen - til trods for et stolpeskud fra værterne i det 44. minut.
Gala gjorde jobbet færdig
I anden halvleg skulle Akturkoglu igen vise sig i oplæggerens rolle, da han godt 20 minutter før tid for alvor fik sendt gæsterne på sejrskurs.
Denne gang fandt fløjspilleren indskiftede Baris Yilmaz, som omsatte en friløber alene med målmanden til et 3-1-mål.
Sejren blev endegyldigt forseglet, da Kerem Akturkoglu med sit assist-hattrick fandt Sergio Oliviera på et hjørnespark, og den 30-årige midtbanespiller kunne heade bolden i mål til slutresultatet 4-1.
Dermed er Galatasaray for 23. gang i klubbens historie. På søndag spiller de sæsonens sidste kamp mod Fenerbahce, som altså ikke kan indhente dem længere.
Triumfen er et stort skridt væk fra sidste års voldsomt skuffende 13. plads til den tyrkiske storklub.
İyiler sonunda mutlaka kazanır…💛❤️🇹🇷 Cumhuriyetin 100’ü, Türkiye’nin en büyüğü #ŞampiyonGalatasaray! 🏆 pic.twitter.com/NtIBioJAT0
— Galatasaray SK (@GalatasaraySK) May 30, 2023

Galatasaray
SüperLig
























