2021-01-12 23:38:02

Newcastle-chef: Forstår ikke straffesparket

Newcastle-manager Steve Bruce forstår det tildelte røde kort til Ryan Fraser, men ikke straffesparket i det 73. minut i kampen mod Sheffield United i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tirsdag aften skulle Steve Bruce og resten af Newcastle-mandskabet forsøge at stjæle point fra Sheffield United, men de endte med at tabe 0-1. 

Midtbanespilleren Ryan Fraser modtog to gule kort på tre minutter og blev dermed sendt tidligt i bad, hvilket Newcastle-manageren ikke har nogen problemer med.

- Jeg har intet problem med det røde kort. Vi kan ikke diskutere om det, og du kan ikke diskutere, hvor dårlige vi var i første halvleg, siger Steve Bruce til BBC. 

Men 18 minutter før tid måtte videodommeren informere dommer Andy Madley om en hånd på bolden fra en Newcastle-spillere, der resulterede i et straffespark og afgjorde kampen. En kendelse, som manageren ikke forstår. 

- Straffesparket irriterer mig. Dommeren fik det korrekt i første omgang. Den ramte Fernandez' hånd, men det var ikke forsætligt. Det kunne også have været et frispark begået på ham. 

- VAR er til for klare og åbenlyse beslutninger. Hvordan nogen 300 miles væk på en TV-skærm kan ændre det, forstår jeg ikke.

Med nederlaget befinder Newcastle sig på en 15. plads i den bedste engelske række. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce