


Newcastle går en svær sæsonafslutning i møde i Premier League, efter de lørdag tabte med 0-3 til Brighton.
Lørdagens modstander er en af Newcastles store konkurrenter i bunden, men de var klasser bedre end Steve Bruces mandskab.
Det var derfor et nederlag, der tog hårdt på Newcastle-spillerne, der nu skal forsøge at finde ud af, hvordan de kommer til at overleve i Premier League.
Det fortæller Newcastles Ryan Fraser ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Stemningen har aldrig været værre. Vi var bare ikke gode nok. Det var en must-win i dag, efter vi havde gjort det okay i de seneste par uger. Det lykkedes dog ikke for os i aften, udtaler Ryan Fraser og fortsætter.
- Vi er nødt til at redde vores sæson nu. Vi vil prøve på at finde ud af, hvordan vi kan blive i ligaen. Vi er ikke blandt de tre nederste endnu, og vi har stadig flere kampe tilbage.
- Hvis vi vinder vores næste kamp, så ser det hele rosenrødt ud igen. Vi skal også stadigvæk møde Fulham.
Newcastle er efter 29 kampe placeret på 17. pladsen i Premier League, hvor de kun har to point ned til Fulham under stregen. Ryan Fraser og co. har dog spillet en kamp færre.