2025-04-13 19:23:13

Newcastle ydmygede United efter pausen

Manchester United var i lange perioder på hælene i søndagens Premier League-brag mod Newcastle, der sejrede med 4-1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 32. runde

FT

NEW

4 - 1

MUN

24'
10
Sandro Tonali
Mål
37'
11
Alejandro Garnacho
Mål
49'
21
Harvey Barnes
Mål
64'
31
Harvey Barnes
Mål
77'
41
Bruno Guimaraes
Mål

Rasmus Højlund og Patrick Dorgu var røget en tur på bænken for Manchester United, der søndag eftermiddag lagde vej forbi St. James’ Park for at tørne sammen med Newcastle. 

Alligevel var der dansk deltagelse på Rúben Amorims mandskab, idet Christian Eriksen fik en sjælden startplads. 

Inden kampen præsenterede publikum i Newcastle en flot og stor tifo som hyldest til Kevin Keegan. Se video fra sekvensen her.

Newcastle i dyb dominans
Om det gav hjemmeholdets spillere ekstra energi er svært at sige, men i hvert fald kom det nordengelske mandskab klart bedst ud. 

Newcastle fik faktisk også bolden i nettet inden for det første minut, men Joelinton stod klart offside, idet han headede den ind, hvorfor målet ikke stod. 

United ville dog også byde sig til, og Joshua Zirkzee, der var foretrukket i startopstillingen i stedet for Rasmus Højlund, kunne efter flot samspil med Bruno Fernandes teste Nick Pope, der dog stod godt imod. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Newcastle ydmygede United efter pausen
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

De efterfølgende ti minutter begyndte det dog for alvor at lugte af en Newcastle-scoring. Alexander Isak havde først et godt hovedstødsforsøg, og så kom forløsningen lige efter. 

Selv samme Isak tjattede elegant Sandro Tonali i dybden, og så kunne italieneren flugte bolden i det lange hjørne bag en chanceløs Altay Bayındır, der i dagens anledning havde erstattet den sædvanlige førstemålmand, André Onana. 

Du kan finde den flotte scoring her.

Generelt sværmede Newcastle rundt om United-feltet i disse minutter, men det gav også plads til kontraangreb den anden vej.

Målorgie og bøllebank
Sådan ét blev udnyttet ti minutter inden pausen, hvor Diogo Dalot drev bolden frem for til sidst at finde Alejandro Garnacho, der elegant lagde udligningen i det lange hjørne med venstre. Se målet her

1-1-stillingen holdt til pausen, men i anden halvleg trykkede Newcastle for alvor på speederen. 

Det gjorde i særdeleshed Harvey Barnes, der på et kvarter først scorede til 2-1 og efterfølgende 3-1. 

Først kom kantspilleren for enden af et fremragende gennemspillet angreb, som du kan se her, og efterfølgende tog han vare på, at Noussair Mazraoui gled og serverede ham en friløber. 

Ved 1-3 skulle der ske noget for Manchester United, og Rúben Amorim skiftede således Patrick Dorgu og Rasmus Højlund ind. 

Sidstnævnte erstattede Joshua Zirkzee, der løb ind i en muskelskade. Se sekvensen øverst i denne artikel.

Indhoppene hjalp dog ingenting, for Newcastle bragede videre, og de fik gevaldig hjælp af Bayındır i United-målet. 

I en helt ufarlig situation lossede tyrkeren bolden i panden på Joelinton, hvorefter den røg ned til Bruno Guimarães, der sikkert eksekverede til 4-1.

Flere scoringer blev det ikke til i opgøret, hvorfor Newcastle kan juble over en totalt overlegen sejr over Manchester United, som dermed får en dårlig optakt til midtugens returkamp i Europa League-kvartfinalerne mod Lyon.

Christian Eriksen fik hele kampen på banen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 32. runde

FT

NEW

4 - 1

MUN

24'
10
Sandro Tonali
Mål
37'
11
Alejandro Garnacho
Mål
49'
21
Harvey Barnes
Mål
64'
31
Harvey Barnes
Mål
77'
41
Bruno Guimaraes
Mål
Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce