3. Liga -Niårig alvorligt skadet i pyro-ulykke i Rostock-kamp
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-09-18 13:53:13
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Niårig alvorligt skadet i pyro-ulykke i Rostock-kamp

En dreng på ni år og to andre personer er kommet til skade i en ulykke med pyroteknik efter den tyske 3. Liga-kampen mellem FC Hansa Rostock og TSV 1860 München. Drengen er uden for livsfare, men har fået alvorlige skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. Liga - 7. runde

FT

ESS

3 - 0

HRO

Under afviklingen af opgøret mellem FC Hansa Rostock og TSV 1860 München i den tyske 3. Liga kom en ung tilskuer til skade.

Efter kampen skulle der tages afsked med projektørerne på Ostseestadion, som har været i brug siden 1970. Det blev markeret med pyroteknik, men det gik ikke efter planen.

Ifølge politiet kom en dreng på ni år til skade og kørt på hospitalet. Drengens skader skulle være alvorlige, men ikke livstruende.

 I en officiel udmelding beklager klubben ulykken.

- Vi er meget kede af denne tragiske ulykke. En grundig undersøgelse er vores højeste prioritet, og vi håber, politiet hurtigt og omfattende kan komme til bunds i sagen. Vores tanker går ud til de tilskadekomne og særligt til drengens familie, som vi har tilbudt vores støtte, lyder det fra bestyrelsesformand Ronald Mauld i den officielle udmelding.

Ifølge NDR har den indledende politiundersøgelse konkluderet, at ulykken skete under en koordineret pyrokoreografi, hvor et brændende stykke pyroteknik ved en fejl formentlig er faldet ned fra belysningsmasten og landet på stadiontaget.

Herfra skulle det have smeltet igennem tagmaterialet og være faldet ned på udebaneafsnittet, hvor drengen og to andre personer er kommet til skade.

Kampen endte 2-1 til FC Hansa Rostock. Danske Emil Holten spillede 80 minutter af opgøret.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. Liga - 7. runde

FT

ESS

3 - 0

HRO

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce