Mens fodbold er suspenderet i stort set hele verden, spilles der stadig kampe i tre lande: Hviderusland, Burundi og Nicaragua.
I Nicaragua er flere klubber dog stærkt utilfredse med, at bolden stadigvæk ruller, herunder Diriangen, der skal i kamp onsdag aften.
Her har spillernes tænkt sig at bære ansigtsmasker for at begrænse smitten, når de møder klubben Walter Ferretti, men det er ikke optimalt.
- Vores spillere ønsker ikke at fortsætte med at spille. De er meget bange, og vi forstår dem godt. Vi vil gerne suspendere turneringen, men alle klubberne har stemt, og størstedelen vil fortsætte, siger Diriangen-direktør Sergio Salazar til The Guardian.
Nicaragua, der ligger i Mellemamerika, har indtil videre haft fem bekræftede smittetilfælde af coronavirus.
Diriangen var den eneste klub, der stemte imod forslaget om at suspendere turneringen i tirsdagens møde. Resten vil spille, indtil sundhedsmyndighederne siger noget andet.
De fleste klubber i Nicaraguas bedste række får støtte fra staten; Walter Ferretti er eksempelvis ejet af landets politi.


Nicaragua




























