Brasilianske Dante er efterhånden kommet godt op i alderen.
Men trods sine 41 år har han tilsyneladende ikke travlt med at gå på pension.
Torsdag har Dante sat sin signatur på en forlængelse, der binder ham til Nice frem til sommeren 2026. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Næste sæson bliver veteranens tiende sæson i den sydfranske klub.
Dante kom til Nice fra Wolfsburg i sommeren 2016.
Før det var den brasilianske forsvarsgeneral i Bayern München i tre sæsoner, hvor det blev til 133 optrædener.
I Nice står Dante noteret for 300 kampe, og det kan altså nå at blive til en del flere inden 2026.


Nice
Ligue 1


































