



Nice kom ind til fjerde runde i Ligue 1 efter skandalekampen i søndags mod Olympique Marseille, der blev afbrudt og stadig ikke er fastsat, hvad udfaldet bliver af.
Det betød, at kampen foregik uden tilskuere, som efter urolighederne var blevet udelukket.
Ligeledes kom de til kampen uden danske Kasper Dolberg, som ellers er startet flot i den nye sæson, da han var ude med en mindre skade.
Girondins Bordeaux kom med to point i bagagen efter to uafgjorte kampe og et nederlag, og de skulle hurtigt vise sig at få det svært mod et stærkt spillende Nice-mandskab.
Efter bare syv minutter blev det nemlig til 1-0 ved hollandske Justin Kluivert, der blot skulle sætte indersiden på et et flot oplæg af Hicham Boudaoui på bare 21, som fra sin højrekant satte sin direkte modstander og fra baglinjen fandt Kluivert helt fri foran mål.
Herefter gik der ikke længere end 25 minutters tid, før den også stod 2-0 til hjemmeholdet, da Dolbergs franske angrebskollega Amine Gouiri var på pletten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bordeaux var ellers i angreb, men da Nice erobrede bolden nede på egen baglinje gik det lynhurtigt fremefter, hvor bolden endte hos målscorer Kluivert, der gik ind og truede med skud i feltet, inden han lagde den videre til Gouiri, som kom i overlap og med en flad afslutning fik scoret.
Flot start på kampen af Kluivert, der desværre måtte lade sig udskifte kort efter på grund af en skade.
En god første halvleg af hjemmeholdet, men lige inden pausen, skulle det blive endnu værre for gæsterne fra Bordeaux.
Den gamle Arsenal-midterforsvar, Laurent Koscielny, begik nemlig straffespark på Gouiri, som Nice-spilleren efterfølgende selv sikkert omsatte til 3-0.
Efter pausen tog Bordeaux spillet mere til sig, men uden at det blev omsat til store chancer og mål.
I stedet blev det til 4-0 til Nice, da Lilian Thurams søn, Kephren Thuram, der var skiftet ind lige forinden, scorede efter et frit løb fra midterlinjen ved at sætte bolden ind modsat af målmandens udfald.
4-0 blev også kampens resultat, og dermed har Nice syv point for tre kampe.
Bordeaux noterer sig fortsat for to point i nu fire kampe og placerer sig dermed lige over stregen, inden de resterende Ligue 1-kampe spilles søndag.

Bordeaux
Nice
Ligue 1























