




Viborg FF har været aktive i sommerens transfervindue, men skal der ske mere?
Søndag tabte Viborg 2-3 hjemme mod Silkeborg IF i 3F Superligaen, og efterfølgende blev cheftræner Nickolai Lund spurgt ind til spillertruppen og afslutningen på transfervinduet.
- Transferspørgsmål vil jeg sende over til Mads Agesen (sportschef i Viborg, red.), men jeg kan sagtens kommentere på, at jeg er meget, meget godt tilfreds med min nuværende trup.
- Vi har en ekstremt stærk gruppe, som virkelig vil hinanden. Det ser man også, da vi kom bagud 0-2. Som gruppe viste vi stærk karakter med vores respons.
- Vi har en masse kvalitet i både startopstillingen og på bænken. Jeg er vældig godt tilfreds med spillertruppen og staben, udtaler Lund til Bold og den skrevne presse.
Spillere som Isak Jensen, Serginho, Renato Junior, Anosike Ementa, Ibrahim Said og Oscar Hedvall har forladt Viborg FF denne sommer.
Ind er kommet navne som Tim Freriks, Sami Jalal, Dorian Hanza, Filip Djukic og Mees Hoedemakers.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga





































