

Nicolai Jørgensen kom på banen og cementerede FC Københavns sejr over Viborg søndag aften med en scoring til 2-0.
Dermed fik angriberen scoret sit første mål efter sin tilbagevenden til FC København, og han fortæller efter kampen, at det var enormt vigtigt, at scoringen faldt så tidligt i forårssæsonen.
Det forklarer han til Canal 9 efter kampen.
- Det var super rart. Det første mål er altid utrolig vigtigt for at komme i gang. Det er jo klart, at jeg har mine egne mål, siger han og fortsætter.
- Der er altid massere af forventninger, når man kommer tilbage, så det var utrolig vigtigt at få sat den ind, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nicolai Jørgensen fortæller videre, at han har et overordnet mål om at præstere så godt, at han til sommer kan få en ny aftale i FC Købenahavn.
- Det er det overordnede mål, ja. Selvfølgelig. Men først og fremmest handler det om, at vi skal have det mesterskab hjem til København igen. Det lægger vi ikke skjul på, siger han.
- Mine egne mål kommer kun med hårdt arbejde, og det er det, jeg har gjort. I dag startede jeg på bænken, og Baba (Khouma Babacar, red.) startede inde efter at have scoret i sidste weekend. Nu gjorde jeg det så i den her uge, og det var en vigtig holdsejr, siger han.
Nicolai Jørgensen kom til FC København i vinterens transfervindue på en halv årig aftale frem til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































