

FC Midtjylland og AGF spillede mandag 1-1 i en topkamp, der bød på mange frispark, advarsler og infights.
Især var Nicolai Poulsen involveret i mange situationer, og AGF-spilleren mødte mange buhråb fra FCM-fansene.
Efter kampen blev han spurgt ind til, at han ikke var særlig populær på MCH Arena.
- Det er jeg sjældent, og det var jeg heller ikke denne gang. Kampbilledet var forventeligt, og det er altid nogle sindssygt fysiske kampe mod FCM, der er ekstremt dygtige til den del.
- De er også gode til fodbolddelen, og de fik også trykket os i bund i anden halvleg. De havde mange dødbolde, og det modstod vi i store dele, hvor vi viste, at vi også kan den del, siger Poulsen.
I kampen var AGF-spilleren involveret i en situation, hvor han faldt til jorden efter at være blevet ramt af Philip Billing, der allerede havde et gult kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Poulsen ved dog ikke, om Billing burde have modtaget en advarsel mere.
- Jeg har ikke set den selv, men min fornemmelse er, at jeg fik et spark. Det skal jeg dog ikke kunne sige nu, og det må billederne vise, siger Poulsen.
FCM var pressede
I løbet af kampen fik FCM tildelt fem gule kort, og derfor blev Nicolai Poulsen spurgt ind til, om det var en del af gameplanen at psyke modstanderen.
- Nej, overhovedet ikke. Jeg synes ikke, at der var sådan en vanvittig stemning fra vores side af.
- Jeg synes, at de virkede sådan lidt overtændte. Det kan være, at det handlede om stillingen, fordi de var pressede til at skulle vinde for at overhale os.
- Så jeg tror mere, at det var sådan, at det var, siger Nicolai Poulsen.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga


























