





I starten af juli skiftede Nicolas Mortensen tilværelsen i Helsingør af med en ny i Östers IF i Sverige.
Holdet spillede lørdag mod Brage i en kamp mellem to midterhold i den andenbedste svenske række SuperEttan.
Efter 1-1 ved pausen trådte den tidligere 2. divisionsbomber for alvor i karakter.
Anden halvleg var kun fire minutter gammel, da Mortensen bragte Östers IF foran med 2-1. Under ti minutter senere var danskeren igen på pletten, og så førte Östers IF 3-1.
Brage reducerede minuttet efter, men i kampens afslutning lukkede Östers IF kampen med en scoring til 4-2.
Med resultatet haler Östers IF ind på Brage i tabellen og ligger nu nummer syv med sytten point i tretten kampe.
Brage ligger nummer seks med atten point i tretten kampe.


IK Brage
Östers IF
Superettan

























