Ekstraklasa -Niels F. i drømmeland: Mesterskabet ligger til os
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-05-07 10:12:00
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Niels F. i drømmeland: Mesterskabet ligger til os

- Vi kan ikke ønske os et bedre udgangspunkt i jagten på mesterskab med et forspring på tre point og to af tre kampe på hjemmebane, siger Niels Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 32. runde

I morgen d. 8. maj 20:30

POZ

vs

ARK

Fredag kan Niels Frederiksen og Lech Poznan tage et nyt, vigtigt skridt mod at genvinde det polske mesterskab.

En sejr over Arka Gdynia, der ligger næstsidst i ligaen, bringer holdet tæt på guldet.

- Vi har det hele i vores egne hænder. Vi kan ikke ønske os et bedre udgangspunkt, siger succestræner Niels Frederiksen til Bold.

Lech Poznan, der er forsvarende mester, fører ligaen med 55 point med tre kampe igen. Gornik Zabrze er på andenpladsen med 49 point, men for en kamp færre.

På tredjepladsen befinder GKS Katowice sig med 47 point, mens Bialystok er nummer fire med 46 point, men også med en kamp til gode.

- Vi har to af de sidste tre kampe på hjemmebane. Det er et fantastisk udgangspunkt for os, erkender Niels Frederiksen, der således er på vej til at skrive polsk fodboldhistorie.

For genvinder Lech Poznan mesterskabet vil det være første gang siden 1993, at klubben vinder titlen to år i træk.

- I teorien kan vi vinde mesterskabet allerede i den kommende spillerunde, men så skal rigtig mange resultater falde ud til vores fordel.

- Vi har udelukkende fokus på, vi skal vinde to af de tre resterende kampe for at genvinde mesterskabet, pointerer Niels Frederiksen, der tror, at det er en stor fordel for spillerne, at de også vandt mesterskabet i sidste sæson.

- Jeg forsøger at mane til ro og koncentration. Min fornemmelse er, at spillerne tager det hele meget fint lige nu, hvor presset stiger.

- Det er en klar fordel, at vi stod i en tilsvarende situation sidste år, siger Niels Frederiksen, der oplever en helt særlig stemning i Lech Poznan for tiden.

247947
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er fodboldfeber. Jeg oplever en helt særlig eufori blandt fansene, fordi vi kan skrive fodboldhistorie ved at genvinde mesterskabet.

- De seneste fem sæsoner har det været et nyt mesterhold hvert år. Derfor er det ikke så tit, at et hold genvinder mesterskabet, understreger Niels Frederiksen, der skal tilbage til Legia Warszawas storhedstid for at finde en klub med flere mesterskaber i træk.

Niels Frederiksen er på en kontrakt, der udløber lige om lidt. Bold har tidligere beskrevet, at Lech Poznan har fremsendt flere kontrakttilbud til Niels Frederiksen, uden det er endt med en aftale.

- Situationen er for mit vedkommende det samme som for et par uger og måneder siden.

- Mit fulde fokus er på, at vi skal genvinde mesterskabet. Det bruger jeg lige nu al min energi og kræfter på, siger Niels Frederiksen.

I næstsidste spillerunde skal Lech Poznan møde Radomiak Radom på udebane, mens der i sidste spillerunde venter en hjemmekamp mod Wisla Plock.

To sejre i de tre sidste kamp er nok til at sikre mesterskabet. Måske skal der færre point til, hvis konkurrenterne snubler undervejs. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 32. runde

I morgen d. 8. maj 20:30

POZ

vs

ARK

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce