
Oscar Schwartau blev søndag den yngste Superliga-debutant i Brøndbys historie.
På trods af sin unge alder slog han klubrekorden med manér, da han leverede en særdeles hæderlig præstation.
Niels Frederiksen var også meget tilfreds med Schwartaus præstation efter kampen.
Brøndby-træneren forklarede, at det unge offensivtalent passer godt ind på 10'er positionen i det system, han praktiserer.
- Ud fra de spillere jeg havde til rådighed i dag (søndag, red.), synes jeg, at det var ham, der skulle ind og spille på 10'ern. Jeg synes, at han passer godt til den.
- Vi har andre spillere, der kan spille 10'ern også, men der er ikke nogen af dem, der passer den sådan 100 procent. Anis (Slimane, red.) har spillet den lidt i testkampene, men han er mere 8'er, synes jeg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hedlund har gjort det nogle gange, men han har stadig mere værdi for os, når han ligger på den sidste linje og lidt det samme med Divkovic.
- Det er ikke sådan, at jeg står og siger nu, at Oscar skal spille hver gang fra nu af, men med de spillere, der var til rådighed, synes jeg, at han passede godt ind, lød det fra Brøndby-træneren.
Niels Frederiksen fortalte i øvrigt, at der er 27-årige, der ikke kan klare det pres, som Oscar Schwartau fint håndterede søndag aften på Brøndby Stadion.
- Oscar løste opgaven rigtig, rigtig fint i dag (søndag, red.). Det må jeg sige. Man skal ikke tage fejl af, at det ikke er så nemt at komme ind og spille på Brøndby Stadion.
- Det er der 27-årige, der ikke kan klare, men det klarede han egentligt ganske fint.
Brøndby-træneren understregede i øvrigt, at han stadig mangler topspillere. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




























