2023-08-20 20:39:40

Nissen Kristensens Roma-debut blev ødelagt af 36-årige Candreva

Rasmus Nissen Kristensen fik søndag debut for Roma, da han startede inde i 2-2-opgøret hjemme mod Salernitana i Serie A. 36-årige Antonio Candreva scorede to flotte mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 1. runde

FT

ROM

2 - 2

SAL

17'
10
Andrea Belotti
Mål
36'
11
Antonio Candreva
Mål
49'
12
Antonio Candreva
Mål
82'
22
Andrea Belotti
Mål

Roma skulle søndag aften forsøge at få en god start på den nye Serie A-sæson, da Jose Mourinhos mandskab fik besøg af Salernitana.

Den portugisiske manager valgte at give debut til Rasmus Nissen Kristensen, som startede inde for hjemmeholdet.

På papiret lignede det overkommelig opgave, men Roma fik en svær aften. Roma kom ellers planmæssigt foran.

Allerede efter otte minutter havde Roma bolden i nettet, men målet blev kaldt tilbage for offside.

Kort efter lykkedes det Andrea Belotti efter passivt forsvarsspil hos gæsterne. Det gav plads til angriberen, som koldt lagde bolden i mål.

Men så meldte Antonio Candreva sin ankomst for Salernitana.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Nissen Kristensens Roma-debut blev ødelagt af 36-årige Candreva
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Den 36-årige kantspiller trak ind til sit højreben, og så bankede han bolden i kassen fra en position inde i feltet.

Stillingen holdt frem til pause, men kort efter var Candreva igen på spil.

Denne gang lavede han et endnu flottere mål, da han på kanten af feltet tog bolden ned med højrefoden, hvorefter han drønede bolden over i det lange hjørne med venstre.

Det lignede længe et nederlag til Roma, men otte minutter før tid blev også Belotti dobbelt målscorer, da han stangede bolden i mål efter et hjørnespark.

Opgøret endte 2-2 uden vinder. Dermed startede begge hold Serie A-sæsonen med et enkelt point.

Rasmus Nissen Kristensen blev skiftet ud efter 65 minutter. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 1. runde

FT

ROM

2 - 2

SAL

17'
10
Andrea Belotti
Mål
36'
11
Antonio Candreva
Mål
49'
12
Antonio Candreva
Mål
82'
22
Andrea Belotti
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce