2021-05-27 13:10:02

Nissen trives: Lysten til fodbold er tilbage

Rasmus Nissen Kristensen er glad for at være i RB Salzburg, hvor danskeren har fået lysten til fodbold tilbage, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Salzburg har torsdag meddelt, at man har forlænget kontrakten med Rasmus Nissen til sommeren 2025.

Den tidligere FC Midtjylland-back nyder tilværelsen i den østrigske klub og håber på at opnå endnu mere.

- Da jeg kom til FC Red Bull Salzburg fra Ajax for to år siden, var mit mål at få lysten til fodbold tilbage og spille så mange kampe som muligt på det højst mulige niveau.

- Nu kan jeg se tilbage på fire titler og to Champions League-deltagelser, så jeg har det virkelig sjovt med fodbold, og jeg ønsker at bygge videre på disse succesoplevelser i den kommende sæson, siger Rasmus Nissen til klubbens hjemmeside i anledning af forlængelsen.

23-årige Rasmus Nissen står noteret for 64 optrædener for Salzburg.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce