Der venter lidt af et brag i Superligaen, når landsholdsterminen er forbi.
D. 11. oktober danner MCH Arena rammen for et topbrag mellem FC Midtjylland og FC København.
Godt nok er der lige knap tre uger til kampstart, men Midtjyderne står allerede nu i en penibel position i det defensive.
I weekendens kamp mod OB fik Rasmus Nissen Kristensen et gult kort, og det betyder, at han er i karantæne mod FCK.
Det fremgår af DBU's register.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Abdou Aziz Ndiaye sidder ude, da han fik rødt kort mod fynboerne.
Det efterlader en del spørgsmålstegn i det midtjyske. Reelt set kan alle FCM's stoppere risikere at være ude med en skade.
Fire minutter inde i OB-opgøret udgik Magnus Jensen, mens Ousmane Diao ikke har været i aktion hele sæsonen.
Også Mads Bech Sørensen har siddet ude med en skade de seneste uger. Tullberg har tidligere fortalt, at han håber på, at Bech er klar igen på den anden side af landsholdsterminen.
Hvis ikke det var problemer nok for midtjyderne, landede der for to dage siden en historie i de kroatiske medier om, at Martin Erlic ville trække sig fra Kroatiens landsholdslejr med en skade.
Det er siden blevet bekræftet af landstræner Slaven Bilic.
Med til historien hører det, at omfanget af de forskellige skader ikke er velkendt, men uanset om spillerne bliver klar eller ej, må det være en hovedpine i FCM, at de ikke er i kampform.
FCM-træner Mike Tullberg kan kigge i retning af Beni Junior, mens Philip Billing også kan være en mulighed i forsvaret.
Den 40-årige træner kan blive nødt til at tænke ud af boksen i det uhyre vigtige opgør, hvor der er en verden til forskel på sejr og nederlag.
Vinder FC København, vil afstanden ned til FCM være på hele otte point efter bare ti runder. Omvendt kan en sejr sende midtjyderne lige i hælene på Bo Svenssons mandskab, hvor der kun vil være to point op.
Det vigtige opgør fløjtes op søndag d. 11. oktober klokken 18:00 på MCH Arena.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























