Sydbank Pokalen -Nørresundby-træner: Ikke helt bestået
2016-09-08 07:51:29
Foto: Getty Images

Nørresundby-træner: Ikke helt bestået

Nørresundbys cheftræner Allan Kjeldsen er godt tilfreds med indsatsen, men ikke helt med resultatet efter 1-5 mod AaB i pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nørresundby og AaB dystede onsdag i en nordjysk klassiker, men det gæstede reservespækkede Superliga-hold var en alt for stor mundfuld for Jyllandsserie-mandskabet.

Nørresundby-træner Allan Kjeldsen er godt tilfreds med sit holds indsats, men ikke med nederlagets størrelse.

- Da de første 25 minutter var gået, havde jeg egentlig en fornemmelse af, at vi godt kunne gøre noget i dag. Ikke i form af en sejr, men at vi kunne være med langt hen i kampen, siger Kjeldsen til Nordjyske og fortsætter:

- Vi dør lige i en periode, da de scorer, men har jo også friløber bagefter til 1-1. Da jeg kørte hjemmefra, ville jeg nok have sagt, at under 3-0 ville være tilfredsstillende, så resultatmæssigt har vi ikke helt bestået.

AaB er i bowlen, når DBU fredag trækker lod til næste runde.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0