Nordkorea -Nordkorea spiller første landskamp i fire år efter corona-nedluk
Foto: Toru Hanai/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-09-18 17:26:17
Foto: Toru Hanai/Reuters/Ritzau Scanpix

Nordkorea spiller første landskamp i fire år efter corona-nedluk

For første gang i næsten fire år skal Nordkorea være en del af en international fodboldturnering, da landet tager del i dette års Asian Games.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nordkorea skal igen til at vise sig frem for omverdenen, når landsholdet er med i Asian Games, som bliver sparket i gang tirsdag.

Det asiatiske land har i næsten fire år ikke været med i nogen internationale turneringer, efter at man besluttede sig for at lukke sine grænser på grund af corona-pandemien.

Den seneste landskamp blev spillet tilbage den 19. november 2019, hvor det blev til 0-0 mod Libanon i VM-kvalifikationen.

Men nu er Nordkorea så tilbage, skriver France 24.

Det er ikke en turnering, som er en del af FIFA's kampkalender, og derfor er det Nordkoreas U23-mandskab, som skal i aktion ved Asian Games, hvor Nordkorea møder Taiwan, Kirgisistan og Indonesien i gruppespillet.

Alle hold må dog have tre spillere med i truppen, som er over 23 år.

Turneringen bliver spillet i Hangzhou i Kina fra den 19. september til 7. oktober.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce