Kan Sønderjyske gentage kunststykket fra 2016?
Dengang erobrede de sølv. Det sker ikke igen, men kan de vinde en bronzemedalje i 2026?
Det er i hvert fald i kandidatfeltet.
Fem sejre, to uafgjorte og blot ét nederlag i de seneste otte kampe fortæller historien om et stærkt kollektiv hos Thomas Nørgaard.
Nu venter sidste kamp i grundspillet mod OB, inden der venter ti kampe i jagten på medaljer.
- Det ser ud til, at to hold kæmper om mesterskabet, mens vi er fire tilbage, som skal kæmpe om bronzen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dem med det højeste bundniveau vinder. Der er ingen tvivl om, at vi er underdogs i det felt, men vi har en stærk tro på, vi kan drille de andre hold i top-6, siger Thomas Nørgaard.
Lige nu er det kun sikkert, at Brøndby er blandt modstanderne.
Derudover vil to af følgende tre hold løse billet: FC Nordsjælland, Viborg eller FC København.
- Vi går ind til slutspillet med stor optimisme. Vi er et hold, der har været sammen i længere tid. Der er bund i vores præstationer og derfor kan vi også være med, pointerer Thomas Nørgaard, der har kontrakt med Sønderjyske frem til sommeren 2027.
Men det er svært at forestille sig, at Sønderjyske-træneren får lov at blive i Haderslev efter sæsonen.
De præstationer han har leveret i denne sæson, giver opmærksomhed mange steder.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga







































