2026-09-20 12:55:36

Nørgaard overrasker: Brøndby med flere ændringer

Brøndbys startopstilling til derbyet mod FC København er landet. Se Thomas Nørgaards 11 udvalgte her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

BIF

0 - 1

FCK

Brøndby fik tiltrængt oprejsning med en pokalsejr over Vejle tidligere på ugen, men søndag eftermiddag gælder det Superligaen, når FC København venter i sæsonens første derby. 

Efter tre nederlag i rap i Superligaen har de blågule brug for point inden landskampspausen, og nu har Thomas Nørgaard sat navne på de 11 spillere, der skal i kamp fra start mod rivalerne fra Østerbro. 

I forhold til kampen i Nørreskoven foretager cheftræneren en hel del ændringer.

Raphael Canut, der ikke er i truppen, erstattes af Frederik Alves i det centrale forsvar, hvilket er en lille overraskelse. Jordi Vanlerberghe har i sæsonens løb været fast makker til anfører Luis Binks, og Frederik Alves var ikke overbevisende i 1-4-nederlaget til FC Midtjylland.

Bartosz Slisz afsoner karantæne som følge af sine to gule kort mod FC Midtjylland i mandags, og et af de helt store spørgsmål forud for det her derby har været, hvordan Thomas Nørgaard vil erstatte den polske profil. 

Valget er faldet på nyindkøbet fra Lyngby Casper Winther, der fik startdebut i Nørreskoven, og som starter ved siden af Max Ejdum med Mads Frøkjær foran den duo. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nørgaard overrasker: Brøndby med flere ændringer
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Derudover er Oliver Villadsen og Marko Divkovic tilbage på de to backs. I front starter Sho Fukuda sammen med Olti Hyseni og Marcus Younis, og dermed udelader Thomas Nørgaard reelt en rendyrket angriber på den forreste linje, hvilket også er overraskende.

Oskar Fenger og Patrick Mortensen er således på bænken.

Modsat Brøndby går FC København ind til dagens opgør med en fornem stime i ryggen. Løverne har ikke tabt siden 23. august og kan bryste sig af seks sejre på stribe på tværs af alle turneringer. 

Der er kampstart kl. 14.00.

Brøndbys startopstilling:
Patrick Pentz - Oliver Villadsen, Frederik Alves, Luis Binks, Marko Divkovic - Casper Winther, Max Ejdum, Mads Frøkjær - Marcus Younis, Sho Fukuda, Olti Hyseni

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

BIF

0 - 1

FCK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce