Fødekæden bliver afgørende for Brøndby i fremtiden.
Masterclass kommer til at spille en stor rolle, når Thomas Nørgaard kommer til at svinge cheftrænertakten.
- Vi skal have en endnu større sammenhæng mellem førsteholdet og Masterclass, understreger han med et godt og tydeligt eksempel:
- Hvis jeg har to lige gode spillere til højrekanten, hvor den ene er 24 og den anden er 18, vælger jeg i ni ud af ti tilfælde den unge spiller, forklarer Thomas Nørgaard.
Han har taget sin assistent, Lasse Frølund, og analytiker, Carl-Emil Lopdrup, med sig til Brøndby.
For Carl-Emil Lopdrup er det et gensyn med Brøndby, fordi Sønderjyske hentede ham for blot ét år siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De første 100 dage er de vigtigste som ny træner. Vi har ingen tid at spilde i den her periode.
- Det er vigtigt jeg har et par stykker, der kender mig i forvejen. Lasse Frølund har jeg haft med i fem år. Han kan stille de spørgsmål, som en ny ikke vil stille. Han kan også være med til at lede så stor en stab, forklarer Thomas Nørgaard og forklarer lidt om, hvordan Brøndby skal spille i fremtiden.

- Vi skal være fremadrettede i vores spil. Vi skal være modige, intense og initiativrige, forklarer Thomas Nørgaard, der kender til det pres, han bliver mødt med på Vestegnen, hvor Jan Bech for to uger siden slog fast, at Brøndby skal spille med om guldet i den kommende sæson.
- Drømmene helt sikkert i væggene og i betonen på Sydsiden. For os handler det om at skabe de bedste forudsætninger for drømme. Vi skal skabe et præstationsmiljø på daglig basis.
- Og så må vi håbe, at drømmene bliver indfriet, siger Thomas Nørgaard.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Brøndby IF
3F Superliga



































