2021-04-02 10:19:53

Norwich overvejer Lungi i midterforsvaret

Jacob Lungi Sørensen er én af løsningerne som midtstopper i Norwich, siger manager Daniel Farke, der har omskolet danskeren fra midtbanespiller til venstreback.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norwich må undvære forsvarsprofilen Christoph Zimmermann i seks uger, efter han har pådraget sig en baglårsskade.

Dermed skal manager Daniel Farke finde en ny løsning i forsvaret, og det er ikke umuligt, at danske Jacob Lungi Sørensen får tjansen.

- Vi har spillere, der kan spille denne position, men Andrew Omobamidele er naturlig midtstopper. Jacob Sørensen og Alex Tettey er mere midtbanespillere, men de har før vist, at de kan spille denne position også, og derfor finder vi en løsning, siger Farke til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Norwich overvejer Lungi i midterforsvaret
Foto: John Clifton/PA Images/Ritzau Scanpix

- Vi skal ikke kun finde en løsning for kampen i morgen (fredag, red.), vi skal have en løsning for de næste seks eller syv kampe.

Lungi er oprindeligt midtbanespiller, men er i Norwich blevet omskolet til venstreback. Han har spillet 25 kampe på backen ud af de 29 optrædener, han har haft i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce